RAKU - håndens præcision og ildens vilje

er en japansk brændingsteknik, som foregår udendørs og involverer ild, røg og hurtige temperaturskift. Det er en sanselig og uforudsigelig proces, hvor hver skulptur får sit helt eget udtryk. Denne metode har jeg brugt til mine kvindeskulpturer. 

Jeg har først formet skulpturerne i en chamotterig stentøjsler, som tåler den voldsomme varme. Herefter har de tørret i cirka 14 dage, så alt vand fordamper. Når de er helt tørre, bliver de forglødet i min keramikovn – en langsom opvarmning op til 960 graderover et døgn. Det styrker leret og forbereder det til næste fase.

Når skulpturerne er kølet ned, glaserer jeg dem og gør dem klar til selve rakubrændingen. De glaserede skulpturer sænkes ned i en rakutønde, hvor temperaturen igen hæves – denne gang til omkring 900 grader. Når glasuren er smeltet, tager jeg den rødglødende skulptur op og lægger den direkte i en afkølingsbeholder fyldt med savsmuld og halm.

Savsmuldet og halmen antændes, og flammerne forbruger ilten – også den, der findes i leret. Det skaber sodaflejringerpå de områder, der ikke er glaserede, og giver den særlige sorte kontrast. Samtidig sker en hurtig afkøling, og i denne pludselige temperaturændring begynder glasuren at krakelere. Det er netop disse fine sprækker og mønstre, der kendetegner raku og giver hver skulptur sin unikke overflade.

Hele rakubrændingen tager omkring en time. Men i det tidsrum sker en dramatisk og smuk transformation: et møde mellem håndens præcision og ildens vilje – hvor kontrol og tilfældighed smelter sammen i et levende udtryk.